torsdag den 1. februar 2007

Læsning, løgn og latin

Under læsning af Cirkusprinsessens blog faldt jeg over påstanden om, at mange lyver om at have læst bøger. Selvfølgelig klassikerne, og grunden er som regel, at man virker af mere, hvis man har læst dem.
Dette er ikke Cirkusprinsessens egen påstand, men en undersøgelse der er blevet lavet af Museums, Libraries and Archive Council (MLA), og som man kan læse kort om her

Lidt interessant at se at så mange hellere vil lyve om deres litterære vindinger, end indrømme at de måske ikke er boglige, eller blot ikke finder de forhåndsværende klassikere interessante.
Det siger måske noget om, at vi i vores samfund stadig ligger vægt på at kende nogle værker inden for de forskellige kunstarter - som det jo også lægges op til i Kulturministeriets Kulturkanon

De fleste i underrsøgelsen løj overfor deres date, for at imponere vedkommende. Men mange gjorde der også for at kunne deltage i den gængse samtale omkring bordet. Det kunne så være lidt interessant at vide, hvor mange af deltagerne i den pågældende samtale løj om at have læst det værk samtale fokuserede på. Hvis ingen af dem, eller kun en enkelt i gruppen, faktisk havde læst værket, kunne det hurtigt blive en forvirrende, men måske også lidt morsom, samtale for fluen på væggen.

Undersøgelsen fandt også frem til de ti bøger, som der bliver løjet mest om:

1. The Lord of the Rings – J.R.R Tolkien
2. War and Peace – Leo Tolstoy
3. Wuthering Heights – Emily Bronte
4. Men are from Mars, Women are from Venus – John Gray
5. 1984 – George Orwell
6. Harry Potter and the Philosophers Stone – J.K Rowling
7. Great Expectations – Charles Dickens
8. Jane Eyre – Charlotte Bronte
9. The Da Vinci Code – Dan Brown
10. Diary of Anne Frank – Anne Frank

Og jeg vil da ikke undlade at komme med mine erfaringer, eller mangel på samme, om de pågældende værker:


1. Har læst den - indtil flere gange, og elsker den stadig.
2. Har altid haft en frygt for de notorisk tunge russere, så jeg kommer nok aldrig til at læs den.
3. Ikke læst - den er nok lidt for meget ovre en den romantiske genrer for min smag.
4. Nogle elsker den, andre hader den - jeg har ikke læst den, og kommer nok heller ikke til det. Der er andre par-forstå-hinanden-bøger derude.
5. Har jeg heller ikke læst, men vil det tilgengæld supergerne!
6. Har jeg naturligvis læst!
7. Dickens har aldrig været min kop te, så jeg kommer nok aldrig til at læse den.
8. Vil jeg nok kategorisere lidt som 3'eren
9. Har det som Cirkusprinssesen - nægter at læse den, fordi den er blevet så hypet. Måske om et par år...
10. Har jeg skam heller ikke læst - vi fik vist aldrig læst den i skolen. Har dog læst en, der minder meget om (siges det).

Hmm... Jeg er åbenbart ikke særlig litterær. Jeg har læst to ud af ti, og har kun planer om at læse en til, udover dem, på listen. Tilgengæld er jeg mig min egen litteratursmag bevidst, og behøves derfor kun læse de bøger jeg kunne tænke mig (hygge-læsning altså - ikke studie-læsning).
Jeg hører heller ikke til dem, der føler at de bliver nødt til at læse en bog fordi 'det har alle andre'. Jeg nægter at ligge under for den slags pres! Basta!
Men gode forslag er naturligvis altid velkomne :-)

3 kommentarer:

Pia Winther sagde ...

Nu er det måske at skyde lidt over målet at kalde Men are from Mars, Women are from Venus, Harry Potter og The Davici Code for klassikere.
Men jeg er også at betegne for ukultiveret! Jeg har dog læst Jane Eyre, men jeg har tilgengæld aldrig kommet igennem de sidste 200 sider af Lord of the Rings.

Uno Brix sagde ...

Okay, måske skal klassikere forstås i en bred forstand (meget bred).
Men de er jo alle nogle meget læste og kendte værker.

Men der er ingen, der skal sige, at vi ikke har kultiverede! Vi har da bare læst noget andet i stedet for.

Pia Winther sagde ...

det kunne lissom være Phillip Pullmans His Dark Materials, som efter min ydmyge mening har meget meget større klassiker potentiale end Harry Potter.
Eller det kunne være mmm noget af David Eddings :)

Anyway, så mener jeg nu stadig fagnørd som jeg er, at der skal være visse kriterier der skal være opfyldt før man kan kalde en bog for en klassiker... noget med alder blandt andet! Men jeg er dog enig i at de er bredt kendte og meget læste. Lidt vovet kunne man bruge ordet kult, i den betydning, som det efterhånden har fået.Noget bredt, som mange dyrker.