Jeg læste tilfældigt Pigens indlæg om personlig vs. privat blog'ing (hedder det egentligt det?). Det indlæg var inpireret af et indlæg på en anden blog. Og jeg fandt Pigens indlæg via en anden blog jeg læser - sådan går tingene i ring.
Jeg synes det ligger lidt i forlængelse af den første post jeg havde her på bloggen. Hvem blogger man for?
Men videre - hvem læser det man blogger? Og hvad kan man så tillade sig at skrive? Hvor privat kan man tillade sig at blive?
Hvis man er 100% anonym blogger, således at der er ingen udover én selv der kender ophavsmanden til bloggen, kan man i princippet skriver om hvad man har lyst - der alligevel ingen der kender ens rigtige identitet. Men hvis man nu kun er semianonym - så er der lige pludselig begrænsninger på hvad man skrive - man skal jo tage hensyn til at dem man evt. portrættere på sin blog ikke vil blive stødt over det, hvis deres identitet opdages og der kommer nogle lidt for personlige detaljer frem om dem, eller man kritisere dem på en uhensigtmæssig måde.
Og hvis man ved at mange af dem der følger ens blog en personer man kender i den virkelige verden, skal man jo passe på ikke at skrive noget om dem, så de vil blive stødt over, eller vil finder er for privat om dem.
Min tanke da jeg oprettede denne blog var, at jeg gerne ville have afløb for nogle af de mange tanker der ofte suser rundt hovedet på mig. Og blot at nedfælde dem på papir syntes ikke rigtig som nok. Derfor oprettede jeg bloggen her i håb om, at andre ville læse mine indlæg. Ikke at folk dermed skulle blive klogere, eller få en ny strålende indsigt i emne eller om mig personlig, men for at føle, at andre måske tog del i mine tanker, og måske blev vagt til eftertænksomhed (eller noget i den retning...).
Hvis jeg havde været 100% anonym ville jeg måske have blogget om nogle mere private ting - hvis der f.eks. var knas i forholdet med damen, eller alle personer på studiet var nogle r*vh*ller. Ingen af disse to eksempler er aktuelle (og bliver det nok heller ikke - damen og jeg har det fint, og har haft det i snart 3 år, og der er alligvel for mange mennesker på studiet til, at de alle kan være dumme).
Men min identitet er røbet! Hemmeligheden er ude i cyberspace!
Ikke at jeg har gjort noget for at forhindre det, og jeg har da også selv været med til at offentliggøre den. Jeg puttede et link til Cirkusprinssesens blog på min blogroll, og det kunne hun sporer (og hun gendkendte mig straks), hun fortalte det så videre til Englepigen (de to er jo som marehalm!), og jeg tror at det er fra dem, at andre rødder fra studiet kender til siden. Jeg fortalte det selv til Majrose, da hun pralede med at hun havde en blog. Og sådan går det.
Det betyder ikke, at bloggen her mister sin funktion - tværtimod! Det betyder bare, at man skal have i mente hvad man skriver, fordi der er mange i ens omgangskreds der følger med i det man skriver. Det gør så tilgengæld, at man kan stille spørgsmål og få svar på tiltale - og det er bestemt heller ikke at kimse af!
Dermed ikke sagt, at jeg vil afsløre alt om hvem der sidder bag skærmen, da identiteten alligevel er kendt af mange - det er jeg alligvel for, om ikke genert, så påpasselig for.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg synes det er en svær balancegang det med hvem man skriver for, hvem der læser og hvad man egentlig kan tillade sig at skrive. Jeg har selv for nyligt skrevet noget som blev læst af vedkommende jeg skrev om. Og jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med et besøg fra den kant, men sådan bliver man jo overrasket ind i mellem.
Af samme grund kan jeg anbefale at blogge flere steder, hvis man bliver grebet af det at blogge. Cirkusprinsesse.dk er efterhånden så kendt i cyberspace at jeg ik kan skrive alt der, så det mest ømtålelige ting ender andetsteds.
Jeg er ked af hvis mit link til dig har spredt rygtet (til Nina) ;o)
Altså jeg har jo også kommenteret lidt på det der med hvad min blog er for mig. Jeg skelner meget mellem personlige og faglige blogge, og jeg synes, at man i en personlig blog, skal skrive alt det, men synes omverdenen må vide. For man skal jo ikke glemme, at ALLE kan finde på at læse på bloggen. Og jeg tænker meget over, at jeg ikke vil støde nogen, men jeg kan sagtens finde på at komme af med noget galde - sålænge jeg også har sagt det (i en eller anden form) direkte til den det drejer sig om... Men ja, jeg giver dig også ret i, at det er en balancegang :-)
Send en kommentar